Vi tilbyder en unik kombination af hypnose og kropsterapi, der fokuserer på at forløse traumer og stagnerede følelser i kroppen. Vores tilgang er baseret på personlig erfaring og en dyb forståelse for, hvordan krop og sind hænger sammen.

Millemaja

Jeg er Millemaja, 39 år og mor til mine dejlige børn. Vi bor sammen i Bredballe – tæt på skov og vand, som giver mig ro og inspiration i hverdagen.

Jeg er uddannet socialrådgiver og har i mange år arbejdet med mennesker i svære livssituationer. Men med tiden begyndte jeg at mærke et kald mod noget dybere – noget mere sanseligt og helende. Derfor har jeg videreuddannet mig som coach og terapeut ved Life Academy, taget uddannelse som Reiki-healer og fordybet mig i stressforståelse og kropsligt arbejde. I dag arbejder jeg med hypnotisk kropsterapi, hvor alt det, jeg har med mig – både fagligt og personligt – smelter sammen.

Min egen rejse har været alt andet end lige. Jeg har stået i en stor livsforandring, mærket sorg og tab tæt på kroppen, gennemlevet en skilsmisse og i voksenlivet fået stillet en ADHD-diagnose. Alt det har gjort mig stærkere – og mere blid. For jeg ved nu, at vi ikke skal fikses. Vi skal forstås.

Derfor møder jeg dig med nærvær, ægte forståelse og et rum, hvor du kan være præcis som du er. Intet er for lidt, intet er for meget.

Hvis du mærker, at noget i dig kalder på forandring – så er du hjerteligt velkommen hos mig. Jeg går gerne vejen sammen med dig.

Kærlig hilsen,
Millemaja

Trine

Jeg står bag BetterLife by Yndigegn, sammen med min søster Millemaja.

Jeg er gift med Mikael, og sammen har vi tre vidunderlige børn. Vi bor i Billund, men drømmer om en hverdag tættere på naturen – på landet, hvor vi kan udleve vores idéer og skabe det liv, vi længes efter.

Min rejse ind i arbejdet med mennesker begyndte med min egen livserfaring. Jeg har selv mærket, hvordan det føles ikke at passe ind i samfundets rammer. Med en ADHD-diagnose og oplevelser af både sorg, tab og indre uro, har jeg gennemlevet perioder med tvivl, sårbarhed og usikkerhed. Men netop i de sværeste stunder har jeg fundet mine stærkeste indsigter.

Det er, når vi tør møde det svære, at ægte forandring sker. Det har jeg erfaret på egen krop – og i dag står jeg et sted, hvor jeg kan mærke glæde, ro og taknemmelighed over at være præcis den, jeg er.

Det er den erfaring, jeg bringer med mig i mit arbejde. Jeg møder dig med forståelse, nærvær og nysgerrighed. Og jeg ønsker, at du – ligesom jeg – kan finde hjem i dig selv og føle dig stærkere, friere og mere forbundet.

Hvis du mærker genklang i min historie, er du hjerteligt velkommen til at række ud. Jeg vil meget gerne støtte dig på din vej.

Kærlig hilsen,

Trine

Om uddannelsen 

Vi er under uddannelse som Hypnotisk Kropsterapeut ved Katharina Areewong – det eneste sted i Danmark, hvor denne unikke og dybdegående terapiform udbydes.

Uddannelsen kombinerer hypnotiske teknikker med kropsterapeutiske metoder og bygger på en resultatorienteret tilgang, hvor både det fysiske og det psykiske får plads.

Det betyder, at vi kan tilbyde en særlig behandling, som ikke blot lindrer symptomer, men også arbejder med årsagen bag – og støtter dig i at skabe varig forandring.

Vores mål er, at du som klient føler dig set, mødt og støttet hele vejen – og mærker en reel forskel i din proces

Kontakt os i dag for et forløb!

Vi er her for at hjælpe dig med at finde ro og balance i dit liv.